Job hos os
Lastvogns-/trailermekaniker søges til Last og Trailer Service Midt A/S
Har du skruet hænderne rigtigt på, og trives du i et uformelt arbejdsmiljø med fart over feltet?
Stilling
Lastvogns-/trailermekaniker
Løn
Efter kvalifikationer
Samtaler
Afholdes løbende
Sted
Uhregårds Allé 2, 7430 Ikast
Vi har travlt på værkstedet og søger forstærkning
Hos Last og Trailer Service Midt A/S servicerer og reparerer vi tunge køretøjer. Selvom vi tager os af både lastbiler og trailere, består vores primære opgaver i hverdagen af reparation og service af trailere og sættevogne.
Vi har travlt på værkstedet og søger derfor en dygtig og engageret mekaniker til holdet.
Dine primære arbejdsopgaver
- Service, reparation og vedligeholdelse af trailere og påhængskøretøjer
- Fejlsøgning og reparation på bremsesystemer (EBS/ABS), aksler og luftaffjedring
- Service og reparation af læssebagsmækker
- Klargøring til syn samt lovpligtige eftersyn
- Forefaldende opgaver og reparationer på lastbiler
Vi forventer, at du
- Er uddannet lastvognsmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, smed eller har solid praktisk erfaring med trailere og tunge køretøjer
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamplayer
- Har en ansvarsbevidst tilgang til kvalitet og trafiksikkerhed
- Har kørekort til personbil (kørekort til lastbil/vogntog er en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder
- En afvekslende hverdag i en virksomhed med korte beslutningsveje
- Gode kolleger og en uformel omgangstone på værkstedet
- Løn efter kvalifikationer samt ordnede arbejdsforhold
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig?
Så kontakt værkstedschef Jonas Buur, hvis du vil høre mere om jobbet eller sende en ansøgning.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.





